Frank
Multipurpose funktion og bæredygtigt design i bambus, samlet i tre stykker uden beslag, i en skulpturel form. Mine egne benspænd har været; bæredygtig materialevalg – bambus. Bæredygtig pleje med bivoks. Grundtanken er tidløs, æstetik i form, materiale og funktion – der taler ind i de Skandinaviske traditioner, for os, lige nu og til de kommende generationer. Æstetisk kompromisløshed – i form af synlige samlinger og krav til møblet er smukt fra alle vinkler. Multifunktionelt møbel – til at sidde på, i en snæver vending i entréen eller når der er mange samlet, til kaffekoppen, til kunstbøgerne, til retrolampen eller som ekstra sidebord ved sengen – eller til hæderspladsen fordi du bare har lyst til at se på Frank. Og har du flere kan Frank selvfølgelig stables. Dedikeret til min storebror Frank, som blev dræbt alt for tidligt i en trafikulykke bare 19 år gammel.